Spring til indhold
← Til forsiden

UdlandUciviliserede tilstande syd for Ejderen

Polsk retspræsident mister immunitet: Så gælder loven pludselig også inde på kontoret

Grafisk Morgengalde-plakat til “Polsk retspræsident mister immunitet: Så gælder loven pludselig også inde på kontoret” med en kort, selvstændig plakatlinje.
Original redaktionsgrafik · Morgengalde

Der er indtruffet en alvorlig arbejdsmiljøulykke i toppen af det polske retssystem: En retspræsident har mistet sin immunitet og risikerer nu at skulle forholde sig til lovgivning som andet end noget, man udsætter befolkningen for.

Det er jo ikke derfor, man tager en lang uddannelse og får en kappe. Så kunne man lige så godt stå i Lidl og blive holdt ansvarlig for sine dispositioner vedrørende bakeoff.

Kup med kontortid

Forfatningsdomstolens præsident blev suspenderet i oktober og anklagede Donald Tusk for at iværksætte et kup.

Kup er et dejligt ord. Det sparer én for at forklare, hvilke regler der er brudt, hvem der har kompetencen, og hvorfor ens egen kontorstol tilsyneladende er demokratiets bærende konstruktion.

I gamle dage krævede et kup kampvogne og en oberst med solbriller. Nu kan det åbenbart klares med en personalesag og nogen, der har læst bilagene. Det er naturligvis også mere klimavenligt.

Striden om Polens forfatningsdomstol handler om noget reelt alvorligt: Hvem der må bestemme, hvad der er lovligt, når magthaverne er uenige om, hvem der lovligt må bestemme.

Det er demokratiets svar på at ringe til kundeservice og få at vide, at kundeservice bestrider telefonens legitimitet.

Kappen er ikke et argument

Ophævet immunitet er ikke en dom. Det er vigtigt. Man bliver ikke skyldig, bare fordi nogen fjerner det juridiske hegn omkring én. Men man bliver heller ikke uskyldig af at råbe »statskup« hen over hækken.

Og Tusk får ikke automatisk ret, fordi modparten lyder som en mand, der netop har fået inddraget sin faste parkeringsplads. Retsstaten skal også kunne beskytte mennesker, der er ulidelige. Ellers var den danske andelsboligsektor ophørt i 1987.

Det afgørende er derfor ikke, hvem der råber højest om demokratiet, men om proceduren holder.

En frygtelig kedelig konklusion. Næsten så kedelig, at man forstår fristelsen til et kup.

Alt, du lige har læst er løgn, resten er sandt og det hele er pisseligemeget.

Artiklerne er skabt ud fra røverhistorier og gamle myter.

Læs det faktuelle grundlag hos de smædesmørende, mikrofonholdende, statsstøttede medier.

Privatliv og annoncer