Spring til indhold
← Til forsiden

NyhederDagens uundgåelige elendighed og banal regional modgang

77-årig vendte om på Storebælt: Endelig en dansker, der siger fra over for kørselsretningen

Grafisk Morgengalde-plakat til “77-årig vendte om på Storebælt: Endelig en dansker, der siger fra over for kørselsretningen” med en kort, selvstændig plakatlinje.
Original redaktionsgrafik · Morgengalde

En 77-årig mand er sigtet for vanvidskørsel, efter at han vendte om ved Storebæltsbroens betalingsanlæg ved Korsør og kørte mod færdselsretningen. Politiet peger på aldersbetinget forvirring. Det er ellers en tilstand, vi normalt belønner med en formandspost i en grundejerforening.

Lad os få proportionerne på plads: Det er ikke ulovligt at være 77. Man skal også gøre noget med bilen.

Personligt ansvar, statslig autoværn

Vi har i årtier fået at vide, at ældre skal holde sig aktive, bevare selvstændigheden og ikke bare sidde derhjemme. Nu tager én af dem initiativ, og straks bliver der ringet efter politiet. Kunne myndighederne eventuelt udsende en samlet vejledning?

Det skal selvfølgelig ikke bagatelliseres. At møde en bilist i den forkerte retning på en bro er rædselsfuldt. Der er vand til begge sider, begrænset plads og ingen mulighed for at melde sig ud af situationen med MitID.

Men der er noget meget dansk over, at sammenbruddet finder sted ved et betalingsanlæg. Her står civilisationens sidste krav: Du skal både vide, hvor du er på vej hen, og betale for det. Det er fandeme også meget på én gang.

Bilen får konsekvensen

Politiet har nu indsendt en anmodning om konfiskation af mandens bil. Bemærk: en anmodning. Bilen er endnu ikke konfiskeret. Vi har stadig en retsstat, også når nogen har forsøgt at anvende Storebælt som vendeplads.

Og bilen er et glimrende sted at begynde. Den kan beslaglægges, opbevares og sælges. Det er straks vanskeligere med forvirring, som desuden allerede er optaget på finansloven under digitalisering.

Den egentlige diskussion er naturligvis, hvornår retten til at køre må vige for andres ret til at komme levende hjem. Den bliver ubehagelig. Vi skal tale om værdighed, frihed og om den samtale, ingen i familien gider tage.

»Far, du skal aflevere bilnøglerne.«

»Men hvordan skal jeg så komme i Brugsen?«

Ja. Det er jo dér, velfærdsstaten står sin endelige prøve: om nogen vil køre far, før far kører nogen ned.

Alt, du lige har læst er løgn, resten er sandt og det hele er pisseligemeget.

Artiklerne er skabt ud fra røverhistorier og gamle myter.

Læs det faktuelle grundlag hos de smædesmørende, mikrofonholdende, statsstøttede medier.

Privatliv og annoncer