ClickbaitUblufærdigt fiskeri efter laveste fællesnævner
Amerikansk far løber ultramaraton: Kan vi lige få ham på vægten, før vi klapper?
Chad Schumacher har gennemført et 50-kilometerløb i Illinois og slået rekorden som den tungeste person, der har fuldført et ultramaraton. Efter en helbredsmæssig øjenåbner besluttede den amerikanske far at gøre noget ved situationen. Og gjorde det. Allerede dér er historien uegnet til dansk debat.
Herhjemme havde vi nedsat en arbejdsgruppe om bevægelse og bestilt croissanter, fordi mødet lå tidligt.
Tillykke. Hvad vejer du?
Halvtreds kilometer. På benene. Frivilligt. Det er en afstand, hvor selv folk med kompressionsstrømper og et ur til 8.000 kroner begynder at forhandle med deres afdøde slægtninge.
Men Schumacher får ikke bare lov til at være manden, der klarede distancen. Nej, vi skal have badevægten frem. Ellers risikerer læseren jo at beundre ham uden først at vide, hvilken kategori af menneske han er.
Det er inspirationsindustriens smukkeste disciplin: Først udpeger man det ved dig, som andre mennesker skal føle sig bedre end. Så klapper man, når du alligevel præsterer noget, de aldrig selv kunne gennemføre. Smukt. Næsten kristent, bare med bannerannoncer.
Og ja, vægten er selve rekorden. Men det er imponerende, hvor hurtigt en mand kan løbe 50 kilometer og stadig blive indhentet af sin størrelse i rubrikken.
Selvrisiko i løbesko
Der er også noget fuldendt amerikansk over løsningen. Kroppen sender en advarsel, og svaret bliver et ultramaraton. Ikke noget med forsigtigt at genoverveje hverdagen. Nej. Vi invaderer problemet til fods.
I et land, hvor en hospitalsregning kan kræve sin egen pensionsopsparing, er forebyggelse selvfølgelig ikke bare sund fornuft. Det er formuepleje med vabler.
Schumacher har ikke desto mindre gjort noget reelt beundringsværdigt. Han har reageret på sit helbred og gennemført en fysisk kraftpræstation. Det skal han have.
Resten af os har reageret på historien ved at sidde fuldstændig stille og vurdere, om hans krop er imponerende på den rigtige måde.
Jeg synes, vi skal begynde med at rejse os. Ikke nødvendigvis af sundhedshensyn. Bare af almindelig høflighed.
