NyhederDagens uundgåelige elendighed og banal regional modgang
Arvelig magt møder étpartistat: Endelig nogen, kongehuset kan slappe af sammen med
Den 19. oktober holder kong Frederik og dronning Mary gallataffel for Vietnams præsidentpar. Det bliver et møde mellem to systemer, der på hver deres måde har gjort det dejligt overskueligt, hvem befolkningen ikke skal stemme på.
Danmark og Vietnam har ellers meget forskellige politiske traditioner. I Vietnam har kommunistpartiet magten. I Danmark har vi demokrati, men har af hensyn til bordplanen beholdt en familie uden for konkurrence.
Menneskerettighederne sidder ved børnebordet
Et statsbesøg handler naturligvis om dialog. Og dialog fungerer bedst, når ingen ødelægger den ved at sige noget.
Derfor er gallataflet en genial diplomatisk opfindelse: Man kan ikke kræve frie valg med munden fuld af sauce. Eller jo, det kan man godt, men så er man pludselig den pinlige gæst, og Mary har altså ikke fundet det tunge sølv frem for at høre på din fucking samvittighed.
Præsidentparret får samtidig mulighed for at opleve den særlige danske samfundsmodel, hvor vi lærer børn, at alle er lige, og derefter bruger deres skoletid på at forklare, hvorfor nogle af dem skal neje.
Det kaldes dannelse. Lighed er noget, man skal kunne bøje korrekt.
Eksport med ren serviet
Den officielle menu er ikke nødvendig at kende. Hovedretten er under alle omstændigheder gensidige interesser med en diskret reduktion af principper.
Dansk diplomati arbejder jo utrætteligt for en bedre verden. Gerne en bedre verden, der køber noget. Vindmøller, medicin, et eller andet med pumper. Friheden må vente, men vandtrykket skal fandeme være i orden.
Og Frederik har en vigtig opgave. Han skal repræsentere Danmark uden at mene noget, mens gæsterne skal føle sig forstået uden at blive modsagt. Det er ikke bare et statsbesøg. Det er et guldbryllup med eksportkredit.
Ved aftenens afslutning vil begge lande kunne erklære relationerne styrket.
Befolkningerne var ikke inviteret. Der var kun dækket op til relationerne.
