SportVoksne mænd i syntetisk undertøj, der sparker til oppustet læder
Bo Johansson er død – Danmark gør klar til at tale om sig selv
Bo Johansson er død, oplyser hans familie. Den tidligere danske landstræner blev 83 år. Det er en trist meddelelse, som dansk fodbold nu må forsøge at håndtere uden straks at gøre den til en fortælling om, hvor dejlige vi var i 1998.
Det bliver svært. Vi har trænet hele livet.
Svenske »Bosse« stod i spidsen for Danmark fra 1996 til 2000. Han havde dermed ansvaret for landsholdet i en tid, hvor en midtbane stadig var noget, man spillede på, og ikke en metafor, en kommunikationsrådgiver fakturerede Venstre for.
Sorgen skal lige i studiet
Nu ligger mindeordene klar i den nationale forestillingsverden: Det lune menneske. Den rolige leder. Den store fodboldmand. Alt sammen ord, der godt kan være sande, og som alligevel bliver kvalt, når de passerer gennem en sportsudsendelse med seks eksperter og en skærm på størrelse med en kommunal svømmehal.
Man kan næsten høre spørgsmålet: »Hvad betød Bosse for dig?«
Endelig. En mulighed for, at en tidligere spiller kan mindes et andet menneske ved at fortælle om sin egen andenberøring i Nantes.
Johansson førte Danmark til VM-kvartfinalen i 1998. Det er en reel bedrift. Især i et land, hvor vi fortsat behandler en god sommer som dokumentation for en særlig national karakter, mens enhver dårlig november skyldes udlændinge.
En svensker. Gud hjælpe os.
At manden var svensk, gør naturligvis historien administrativt besværlig. Den danske folkesjæl bryder sig ikke om at blive udviklet i udlandet. Men når importen vinder fodboldkampe, kan vi heldigvis udstede et midlertidigt kulturelt statsborgerskab.
»Bosse« var også et fremragende navn til formålet. Det lød som en mand, der kunne få elleve voksne mænd til at høre efter uden først at bestille et oplæg om psykologisk tryghed.
Familien har mistet et menneske. Dansk fodbold har mistet en tidligere landstræner. Forskellen på de to tab må gerne få lov at eksistere.
Tak for fodbolden, Bosse.
Resten af udsendelsen kunne passende være stilhed. Men så skal nogen jo betale rettighederne til den.
