ErhvervGrådighed, regnearksfetichisme og kapitalens seneste luner
Danmark har fået så mange elbiler, at vi snart må finde noget andet at være gode mennesker med
Rene benzinbiler udgør nu 49,98 procent af Danmarks personbiler. Endelig en historisk begivenhed for mennesker, der får fugtige håndflader af et Excel-ark.
For blot en hårsbredde siden var benzinbilen folkeeje. Nu er den en minoritet. Det er selvfølgelig ubehageligt for de bilejere, der ellers havde forstået, at minoriteter var nogen, man kunne bede om at rejse hjem.
Den grønne omstilling har lædersæder
Elbilerne udgør 24,3 procent. Altså knap hver fjerde personbil. Resten er ikke automatisk elbiler, selv om det ville gøre pressemeddelelsen nemmere at skrive og Danmark betydeligt mere fantastisk.
Der er stadig dieselbiler og hybrider. Hybriden er som bekendt bilen til mennesket, der gerne vil redde kloden, men helst med mulighed for at fortryde på motorvejen.
Det afgørende er imidlertid, at vi har fundet en klimaløsning, som ikke kræver, at nogen holder op med at købe biler. Tværtimod skal man købe en ny. Det er genialt. Næste år løser vi overforbruget med en ekstra opvaskemaskine.
Tidligere skulle man cykle gennem slud for at føle sig moralsk overlegen. Nu kan man gøre det med ratvarme og elektrisk bagklap. Civilisationen går trods alt fremad.
Frihed, lighed, egen indkørsel
Omstillingen er særligt bekvem, hvis man har råd til bilen, ejer sit hus og kan få monteret en ladeboks. Det er dejligt, når samfundets store fælles projekter tager udgangspunkt i, at alle er afdelingsledere i Allerød.
Bor man på tredje sal uden parkering, kan man til gengæld deltage i den grønne folkefest ved at gå rundt i regnen og lede efter en ledig ladestander. Så får man også motion. Hold kæft, hvor er det inkluderende.
Men lad os ikke være smålige. Færre biler med udstødning er en reel forbedring. Byernes luft bliver bedre, og trafikstøjen kan falde.
Køen er ganske vist den samme.
Nu sidder vi bare i den med hver vores forestilling om, at det er de andre, der er problemet.
