SportVoksne mænd i syntetisk undertøj, der sparker til oppustet læder
Danmark slår Wales: Befolkningen må kortvarigt føle noget

Gustav Isaksen scorede, Danmark vandt 2-0 over Wales, og landsholdet fik sin første sejr i Nations League-gruppen. Dermed lykkedes det elleve mænd i shorts at levere noget, man ellers kun bliver lovet i en valgkamp: et resultat, der kan ses uden at åbne et Excel-ark.
Isaksen var lykkelig. Det må man unde ham. Unge mennesker har efterhånden kun tre muligheder for at opleve glæde: score for Danmark, arve en lejlighed eller få en ADHD-diagnose inden sommerferien.
Glæden skal straks i arbejdstøjet
»Nu skal vi klø på«, lød budskabet.
Naturligvis. Her stod vi ellers med en sejr og kunne have nydt den, men nej. I Danmark er lykke blot den korte administrative pause, inden nogen spørger, om man kan tage en ekstra vagt.
Isaksen vil have mere. Det er sympatisk, når en angriber siger det. Når direktøren siger det, skal to afdelinger sammenlægges, og Marianne må selv betale sin hæve-sænke-mus.
Det er netop fodboldens særlige kvalitet: Her kan man stadig tale om vækst uden at fyre rengøringen.
En turnering med mødeindkaldelse i navnet
Sejren kom i Nations League, en turnering, hvis navn lyder som noget, udenrigsministeren deltager i, mens hans chauffør holder ulovligt parkeret.
Formatet er så indviklet, at man næsten forventer at skulle bruge MitID for at forstå, om vi er glade. Men 2-0 kan selv folk med en kommunikationsuddannelse afkode: Danmark fik to. Wales fik fuckall.
Modstanderen var altså Wales. Ikke hele Storbritannien. Lad os holde nationalbegejstringen på et niveau, hvor vi endnu ikke bestiller en fregat.
Alligevel er der noget rørende ved en fodboldspiller, som scorer og derefter gerne vil score igen. Ingen værdiproces. Ingen ekstern konsulent, der skal afdække boldens potentiale. Bare en ung mand med en forbavsende konkret forståelse af sit arbejde.
Hvis han også kan finde ud af at lukke et møde efter tyve minutter, bør han overtage Finansministeriet.
