NyhederDagens uundgåelige elendighed og banal regional modgang
DMI aflyser vandstandsvarsel: Danmark må finde noget andet at gå under i
DMI’s varsel om forhøjet vandstand ophører. Vandet i de sydlige danske farvande ventes at stige mindre end tidligere meldt ud. Det er en lettelse for kystboerne og et regulært svigt over for alle os, der havde sat eftermiddagen af til at være bekymrede på andres vegne.
Man havde jo lige fået katastrofestemningen tempereret. Købt batterier. Fundet en lommelygte. Set alvorligt ud mod noget vand. Og så kommer meteorologerne gudhjælpemig med opdateret viden. Den slags kan ødelægge enhver ordentlig debat.
Havet mangler gennemslagskraft
Det afgørende er, at vandstanden stadig kan stige. Bare mindre. Det er altså ikke havet, der er aflyst, selv om det ville være en mærkesag med potentiale i et parti, der allerede er imod vindmøller, ulve og terræn.
Men mindre vand er svært at formidle med den nødvendige værdighed. En reporter kan ikke stå ved en havn i teknisk overtøj til 8.000 kroner og sige: »Ja, her er faktisk udmærket.« Så ligner vedkommende bare en kommunikationskonsulent, der er blevet væk på vej til kajak.
Der må findes en vandpyt. En mørk sky. En lokal mand, som kan huske noget værre.
Beredskabet for den skuffede borger
De indkøbte sandsække kan heldigvis bruges til at forskanse sig mod naboen, der nu vil forklare, at han hele tiden vidste, at der ikke ville ske noget. Han har nemlig en vejr-app og et knæ. DMI har modeller, målinger og fagfolk, men har instituttet overhovedet spurgt hans knæ?
Og politisk er situationen prekær. Uden oversvømmede veje bliver det vanskeligere at fotografere en minister i gummistøvler. Man risikerer, at ministeren må udføre sit arbejde indendørs uden at pege på noget.
Indtil videre må vi nøjes med den beskedne succes, at en prognose er blevet justeret, og risikoen vurderes lavere.
Det er fandeme også typisk eksperter: Først advarer de. Så undersøger de sagen nærmere. Ingen respekt for en fast holdning.
