ClickbaitUblufærdigt fiskeri efter laveste fællesnævner
Døden rydder op i rekordbogen: Nu er der endelig plads til nye talenter
Guinness World Records mindes en række afdøde rekordholdere: verdens ældste menneske, frygtløse opdagelsesrejsende og dyr, der præsterede noget mere bemærkelsesværdigt end at skide i en kommunal blomsterkumme.
Det er naturligvis sørgeligt. Men også en påmindelse om, at man godt kan være verdens bedste til noget og stadig blive fyret uden en fratrædelsesordning.
Et langt liv er også en dårlig pensionsstrategi
Verdens ældste menneske er død. Dermed går titlen videre til en anden, som formentlig havde håbet på en stille formiddag med yoghurt.
Det er en mærkelig sportsgren. Ingen tilmelding, intet træningsprogram. Pludselig står der en mand med et diplom i ens dagligstue, fordi alle konkurrenterne er omkommet.
Og så skal man forklare sin hemmelighed. Hemmeligheden! Som om kroppen er blevet holdt kørende i over et århundrede på en særlig dressing. Siger den gamle »jeg har aldrig røget«, er det en sundhedsnyhed. Siger vedkommende »jeg drak portvin hver dag«, er det en livsstilsnyhed. Siger vedkommende ingenting, er det livsvisdom.
Vi andre kan ikke engang sidde tavse i bussen uden at blive bedt om at flytte tasken.
Dyrene havde i det mindste et arbejde
Også rekordholdende dyr bliver mindet. Heroiske dyr. Dyr med bedrifter. Det må være svært at læse for en labradoodle fra Hellerup, hvis største samfundsbidrag er at have separationsangst i en elbil til 700.000 kroner.
De frygtløse opdagelsesrejsende er også med. Mennesker, som drog ud, hvor kortet slap op, mens vi andre må ringe til kundeservice, hvis pakkeshoppen ligger på den forkerte side af Netto.
Man kunne jo benytte lejligheden til at beundre deres mod. Men nej, først skal det registreres, måles og godkendes. Ellers har man bare lidt på en bjergside som en almindelig idiot.
Det er rekordbogens store gave til menneskeheden: Den forsikrer os om, at livet har mening, så længe nogen har husket et målebånd.
Og nu er de væk. De gamle, de modige, de usædvanlige.
Tilbage står vi med skridttællere og synes, vi har været helt utrolige nede i Føtex.
