Spring til indhold
← Til forsiden

ClickbaitUblufærdigt fiskeri efter laveste fællesnævner

Døden rydder op i rekordbogen: Nu er der endelig plads til nye talenter

Grafisk Morgengalde-plakat til “Døden rydder op i rekordbogen: Nu er der endelig plads til nye talenter” med overskrift og en original, historiespecifik symbolkomposition.
Original redaktionsgrafik · Morgengalde

Guinness World Records mindes en række afdøde rekordholdere: verdens ældste menneske, frygtløse opdagelsesrejsende og dyr, der præsterede noget mere bemærkelsesværdigt end at skide i en kommunal blomsterkumme.

Det er naturligvis sørgeligt. Men også en påmindelse om, at man godt kan være verdens bedste til noget og stadig blive fyret uden en fratrædelsesordning.

Et langt liv er også en dårlig pensionsstrategi

Verdens ældste menneske er død. Dermed går titlen videre til en anden, som formentlig havde håbet på en stille formiddag med yoghurt.

Det er en mærkelig sportsgren. Ingen tilmelding, intet træningsprogram. Pludselig står der en mand med et diplom i ens dagligstue, fordi alle konkurrenterne er omkommet.

Og så skal man forklare sin hemmelighed. Hemmeligheden! Som om kroppen er blevet holdt kørende i over et århundrede på en særlig dressing. Siger den gamle »jeg har aldrig røget«, er det en sundhedsnyhed. Siger vedkommende »jeg drak portvin hver dag«, er det en livsstilsnyhed. Siger vedkommende ingenting, er det livsvisdom.

Vi andre kan ikke engang sidde tavse i bussen uden at blive bedt om at flytte tasken.

Dyrene havde i det mindste et arbejde

Også rekordholdende dyr bliver mindet. Heroiske dyr. Dyr med bedrifter. Det må være svært at læse for en labradoodle fra Hellerup, hvis største samfundsbidrag er at have separationsangst i en elbil til 700.000 kroner.

De frygtløse opdagelsesrejsende er også med. Mennesker, som drog ud, hvor kortet slap op, mens vi andre må ringe til kundeservice, hvis pakkeshoppen ligger på den forkerte side af Netto.

Man kunne jo benytte lejligheden til at beundre deres mod. Men nej, først skal det registreres, måles og godkendes. Ellers har man bare lidt på en bjergside som en almindelig idiot.

Det er rekordbogens store gave til menneskeheden: Den forsikrer os om, at livet har mening, så længe nogen har husket et målebånd.

Og nu er de væk. De gamle, de modige, de usædvanlige.

Tilbage står vi med skridttællere og synes, vi har været helt utrolige nede i Føtex.

Alt, du lige har læst er løgn, resten er sandt og det hele er pisseligemeget.

Artiklerne er skabt ud fra røverhistorier og gamle myter.

Læs det faktuelle grundlag hos de smædesmørende, mikrofonholdende, statsstøttede medier.

Privatliv og annoncer