ClickbaitUblufærdigt fiskeri efter laveste fællesnævner
Familie lader børn lege med syregrædende dukke: Endelig et alternativ til skærmen
Der findes stadig forældre, som tager ansvar for, at deres børn får andet mellem hænderne end en iPad. I en familie med hang til det okkulte får ungerne lov at lege med en dukke, som ifølge familien både har grædt syre og er brudt i brand.
Det er jo dejligt med noget legetøj, der kan lidt mere end at sige mor.
Familien bliver beskrevet som en virkelighedens Addams-familie. En charmerende betegnelse, der viser, hvor meget et godt kulturelt referencepunkt kan gøre for noget, som ellers ville lyde bekymrende i en underretning.
Fri leg med ætsningsfare
Lad os først få videnskaben på plads: Det er familiens egne påstande, at dukken er hjemsøgt og har præsteret disse kemiske og pyrotekniske følelsesudbrud. Der foreligger ikke her dokumentation for, at afdøde mennesker generelt græder med et lavt pH-tal.
Men det interessante er sådan set ikke, om dukken er besat. Det interessante er, at forældrene tilsyneladende tror, den er farlig, og alligevel udleverer den til børnene.
Normalt skal man helt ind på Christiansborg for at møde den form for konsekvensberegning.
Vi andre har stået og læst på en bamse, om den kunne vaskes ved 40 grader. Her er produktspørgsmålet snarere, om den skal slukkes med pulver eller en præst. Og præsten skal man jo bestille i god tid; han har også babysalmesang og et debatindlæg om rummelighed.
Det er ikke omsorgssvigt, det er en æstetik
Man skal naturligvis passe på med at dømme alternative familier. Nogle går i hjemmestrikket uld. Andre har en lille kemisk krigsforbryder siddende på børneværelset. Mangfoldigheden har mange ansigter, og enkelte af dem smelter muligvis.
Det smarte ved at kalde en dukke hjemsøgt er desuden, at en mulig produktfejl bliver til personlighed. Hvis en almindelig dukke brød i brand, ville folk kræve pengene tilbage. Denne her får nærmest en biografi.
Og børnene? De lærer noget, ingen skærm kan lære dem: at når en voksen siger, der ikke er noget at være bange for, bør man bede om det på skrift.
