SportVoksne mænd i syntetisk undertøj, der sparker til oppustet læder
FC Midtjylland tager til Europa og spiller, som om det er en kommunal opgave
FC Midtjylland fik uafgjort mod Egnatia i Albanien og rejser hjem med ét point. Det er jo også en slags udbytte, hvis man betragter international fodbold som flaskepant.
Holdet kom aldrig op i omdrejninger. Man fornemmede et kollektiv, der havde fået at vide, at kampen var obligatorisk, men at engagementet skulle findes inden for den eksisterende budgetramme.
Excel kan ikke løbe dybt
Midtjylland vil gerne være moderne. Data, udvikling, potentiale. Hele den vidunderlige forestilling om, at et menneske med en bold kan optimeres, indtil det bliver et investeringsprodukt med lægmuskler.
Desværre havde Egnatia valgt at stille med en modstander.
Det er en irriterende detalje ved europæisk fodbold: De lokale kommer ikke bare for at hjælpe danske klubber med deres internationale strategi. De tillader sig at spille med. Nogle gange endda uden først at have læst præsentationen.
Og så står man dér med hele fremtiden i en bærbar computer og kan ikke få nutiden til at aflevere ordentligt.
Balkan var ikke problemet
Der findes en særlig dansk forventning om, at en tur til Albanien bør ende med en sejr og en bemærkning om hotellets morgenmad. Vi kommer trods alt fra et land med MitID. Vi kan godkende et realkreditlån fra toilettet. Så må vi vel også kunne sætte os igennem mod Egnatia.
Men nej. Digital førerposition giver åbenbart ikke automatisk bevægelse uden bold. Det må nogen skrive til ministeriet om.
Det pinlige er ikke, at Midtjylland spillede uafgjort. Det pinlige er afstanden mellem ambitionen og den energi, der blev leveret. Hvis man vil optræde som europæisk vækstvirksomhed, nytter det ikke at møde ind som en printer, der mangler cyan.
Nu skal præstationen analyseres. Det er fodboldens måde at sikre, at en dårlig arbejdsdag giver beskæftigelse til yderligere otte mennesker.
Et muligt sted at begynde: Den runde skal flyttes hurtigere end organisationens selvforståelse.
