UdlandUciviliserede tilstande syd for Ejderen
Fredspris til menneskeretsjurist: Folkemord er åbenbart ikke længere bare dårlig ledelse
I denne satiriske nyhedsvirkelighed går Nobels fredspris til den sydafrikanske menneskeretsjurist Navi Pillay for hendes arbejde med at få krigsforbrydelser retsforfulgt. En ubehagelig udvikling for alle, der troede, at international ret var noget, man citerede, mens ens handelspartner bombede et hospital.
Pillay repræsenterer den gammeldags opfattelse, at der bør ske noget med mennesker, der begår forbrydelser. Ikke et topmøde. Ikke en alvorlig telefonsamtale. En retssag. Med stole, man ikke selv har fået lov at købe.
Dårlig stemning er også en menneskeret
Det er naturligvis meget fint med retsforfølgelse, så længe den rammer en mand uden olie, havne eller noget afgørende at sige om vores pensionsopsparing. Ellers bliver juraen hurtigt kompliceret. Så må vi huske nuancerne. Nuancer er de små, fine ting, der opstår, når gerningsmanden har vores penge.
Pillays arbejde indebærer det socialt grænseoverskridende at bede magthavere stå til ansvar. Forestil Dem at sidde til middag og spørge manden overfor, hvad der egentlig blev af landsbyen. Midt i fisken. Det er jo derfor, jurister aldrig bliver inviteret med på yacht.
Vi følger situationen tæt
Herhjemme kan prisen passende fejres med en bred politisk anerkendelse af, at menneskerettigheder er universelle, ukrænkelige og afhængige af den konkrete sikkerhedspolitiske situation.
Der vil blive nikket. Muligvis med foldede hænder. Den alvorlige mine er demokratiets airbag: Den udløses automatisk, når nogen spørger, hvorfor vi ikke bremsede.
Og ja, en fredspris stopper ikke krig. Det gør en bekymret udenrigsminister heller ikke, men ham betaler vi trods alt til hver eneste måned.
Pillay kan derfor få medaljen. Politikerne tager æren for værdierne. Og de mistænkte får lige ti minutters forspring, mens vi undersøger, om en arrestordre gælder, når vedkommende er her for at købe vindmøller.
