SportVoksne mænd i syntetisk undertøj, der sparker til oppustet læder
Grækenland havde tre point. Så kom der nogen fra Nordeuropa
Grækenland førte 2-0 ved pausen mod Holland og var på vej mod sin tredje sejr i træk i Nations League. En aldeles uansvarlig ophobning af græsk velstand, som naturligvis ikke kunne få lov at stå uimodsagt.
Holland udlignede sent. Dermed blev sejren omdannet til en erfaring, hvilket er det, man giver mennesker, når man har taget noget fra dem.
Overskuddet skal tilbage
Man skal aldrig gå til pause foran 2-0 mod hollændere. De sidder ikke i omklædningsrummet og skammer sig. De undersøger, om din føring kan placeres i et holdingselskab.
Grækerne havde ellers gjort det vanskelige: scoret to mål. Derefter ventede det umulige: at få noget rart til at vare halvanden time.
Det er her, den nordeuropæiske mentalitet viser sin styrke. Hvor andre ser et nederlag, ser hollænderen et møde, der endnu ikke er afsluttet. Og ingen får lov at gå hjem, før resultatet passer til ham.
Ved slutfløjt stod Grækenland derfor uden den tredje sejr i træk. To sejre er god form. Tre er en selvopfattelse. Den slags skal bremses, inden nogen begynder at kræve respekt.
En turnering med slips på
Det hele foregik i Nations League, UEFA’s forsøg på at gøre landskampe vigtigere ved at indrette dem som en offentlig forvaltning. Ligaer, grupper, op- og nedrykning. Man mangler blot en sagsbehandler, der kan oplyse, at ens begejstring ligger til behandling.
Og det virker jo. Man sidder der og råber ad fjernsynet over en sen udligning i en turnering, hvis struktur kræver mere efteruddannelse end selve dommergerningen.
Holland kan glæde sig over comebacket. Grækenland kan glæde sig over første halvleg. Det er den mest ondskabsfulde trøst i fodbold: Du må beholde den del af aftenen, hvor du endnu ikke vidste, hvordan den sluttede.
Nu venter arbejdet med at lære at beskytte en føring. Man kunne begynde med at spille dårligere før pausen, så tabet bliver mere overskueligt.
