ClickbaitUblufærdigt fiskeri efter laveste fællesnævner
Hun sprang over overliggeren. Vi andre sænker den og kalder det udvikling
Zheng Fengrong er død, 89 år gammel. Den kinesiske højdespringer var tidligere verdensrekordholder og pioner. Hun kunne altså noget, før »pioner« blev en titel, man gav en mand fra Hellerup, fordi han havde puttet havremælk i en automat.
Det fortjener respekt. Ikke den slags respekt, hvor nogen lægger et sort-hvidt billede på LinkedIn og efter tre linjer får drejet dødsfaldet over på deres egen ledelsesrejse. Rigtig respekt. Den uden bookinglink.
En pind med integritet
Højdespring er en vidunderligt uforskammet sportsgren. Der ligger en pind. Du skal over den. River du den ned, hjælper det ikke, at du har haft en stærk proces eller er kommet tættere på dit autentiske jeg.
Pinden er ligeglad.
Forestil Dem den brutalitet indført i dansk topledelse. Halvdelen af direktionsgangen ville ligge og græde på en madras, mens kommunikationschefen forklarede, at overliggeren havde udvist en uhensigtsmæssig nulfejlskultur.
Zheng satte verdensrekord. Hun nøjedes ikke med at annoncere en ambition om på sigt at blive blandt de førende inden for vertikal mobilitet. Hun hoppede. Over. For helvede, hvor må det have sparet mange møder.
Sorgen skal aktiveres
Nu er hun død, og dermed opstår den moderne offentligheds vanskeligste spørgsmål: Hvordan får vi nogen, der aldrig har hørt om hende, til at reagere med det samme?
Svaret er naturligvis en rubrik med »sportsverdenen i chok«. Ikke fordi vi har undersøgt sportsverdenens tilstand, men fordi »89-årig død, bemærkelsesværdigt liv afsluttet« ikke får nogen til at tabe deres telefon ned i toilettet.
Derefter skal der helst findes en dansker med en forbindelse. En tidligere højdespringer. En Kina-kender. En fysioterapeut, der engang har været i Billund med én, som hed Zheng.
Men denne gang kunne vi prøve noget eksperimenterende: lade hovedpersonen beholde hovedrollen.
Zheng Fengrong blev 89 år og var engang den kvinde i verden, der sprang højest.
Det er en hel nekrolog. Resten er os, der står på tæer.
