NyhederDagens uundgåelige elendighed og banal regional modgang
Hvad giver man drengen, der skal arve hele lortet?
Kronprins Christian har fødselsdag torsdag og har i den anledning fået storkommandørkorset af sin far. Ikke et gavekort. Ikke et par bukser. En dekoration, der lyder som adgangskoden til en ubåd.
Det er også svært at købe noget til en ung mand, hvis ønskeseddel i princippet er grundloven med overstregninger.
Fordi du er dig. Helt bogstaveligt.
I almindelige familier giver far en cykel, så sønnike kan komme ud i verden. I kongehuset giver far en orden, så verden kan se, at sønnike allerede er fremme.
Det smukke ved den kongelige anerkendelse er, at man slipper for denne evindelige dokumentation. Ingen motiveret ansøgning. Ingen anden samtale med HR. Bare lige vise, at man fortsat er den baby, man begyndte som.
Og før nogen råber nepotisme: Det er jo selve ordningen, for helvede. Man kan ikke anklage et arveligt monarki for at favorisere familien. Det svarer til at afsløre, at der er fisk i fiskefrikadeller. Pinligt for alle, især de begejstrede republikanere med deres helt nye opdagelse fra 1789.
Ledig stilling: fødsel
Storkommandørkorset er i øvrigt et fremragende navn. Her er ikke noget med »ung i job« eller »talentforløb«. Nej, STORKOMMANDØR. Så kan andre unge stå nede i Netto og få at vide, at de skal vise lidt mere initiativ ved bakeoffen.
Det er den danske samfundskontrakt i miniature: Du skal tage en uddannelse, komme hurtigere igennem den og være indstillet på at arbejde længere. Christian skal have en dejlig torsdag.
Og selvfølgelig skal han det. Drengen har ikke selv opfundet systemet. Han er bare født ind i en familie, hvor selv fars kærlighed kommer med rangorden og monteringsvejledning.
Det eneste oprigtigt rørende er, at Frederik trods alt er som andre fædre: Han har fundet en gave inden for sin egen interesse og regner med, at sønnen bliver glad.
Næste år får Christian en bog om ordener.
Den har far allerede signeret som lov.
