UdlandUciviliserede tilstande syd for Ejderen
Italienerne har ikke råd til hverdagen – nu får de bank oveni
Italienske borgere har demonstreret mod høje leveomkostninger, og i flere byer er det endt i sammenstød med politiet. Dermed er et økonomisk problem blevet til et ordensproblem, hvilket er praktisk, fordi ordensproblemer kan skubbes ned ad en sidegade.
Det er selvfølgelig også uforskammet at gå på gaden, bare fordi man ikke har råd til at blive hjemme.
Har de forsøgt at være velhavende?
Man må forstå myndighedernes vanskelige situation. På den ene side står mennesker, der gerne vil kunne betale deres regninger. På den anden side står et samfund, der allerede har forklaret dem, at det desværre ikke kan lade sig gøre.
Og så bliver de ved. Med skilte. Som om finanspolitik var noget, man kunne ændre ved at skrive stort.
Jeg savner personligt lidt værdighed hos de økonomisk pressede. Før i tiden gik man diskret til grunde. Man stoppede strømper, fortyndede suppen og døde uden at genere trafikken. Nu skal hele centrum høre om det, hver gang nogen skal vælge mellem varme og aftensmad.
Det valg har jeg i øvrigt aldrig forstået. Man spiser da ude, hvis der er koldt derhjemme.
Stabilitet er, når du står stille
Det smukke ved leveomkostninger er, at ordet får det til at lyde, som om det er livet, der har været uansvarligt. Du er simpelthen blevet for dyr i drift, lille ven. Har du overvejet at trække vejret hver anden gang?
Når borgerne protesterer, bliver vi straks bekymrede for stabiliteten. Ikke deres. De må gerne vakle rundt mellem overtræk og ubetalte regninger. Men systemet skal stå fuldstændig stille og rankt, mens det forklarer, at alle andre må være fleksible.
Sammenstødene løser naturligvis ikke problemet med priserne. Det ville også være urimeligt at forlange af politiet. Betjentene kan ikke både holde folk nede og få inflationen med.
Tilbage står den europæiske drøm: Du må arbejde, du må forbruge, og du må stemme. Hvis lønnen ikke rækker til forbruget, må du stemme lidt hårdere.
