ErhvervGrådighed, regnearksfetichisme og kapitalens seneste luner
Københavns Lufthavn: Kom i god tid, gerne 6. oktober
Københavns Lufthavn fik allerede 6. oktober et sikkerhedspåbud. Efter tiltag i sikkerhedskontrollen har der været dage med lange køer. Det er altså ikke bare dig, der er en uduelig rejsende, fordi du står med bæltet i hånden og ser dit ægteskab gå i opløsning foran en plastikkasse.
Der er en administrativ baggrund. Så kan du jo hygge dig med den.
Tag venligst værdigheden af
Et sikkerhedspåbud er myndighedernes måde at sige: Det her skal I få styr på. Ikke en invitation til en inspirationsdag. Ikke et værdikatalog med en flyvinge på forsiden. Et påbud.
Det er en vigtig forskel i et land, hvor enhver ledelsesopgave ellers kan løses ved at skrive »fælles rejse« på en væg og fyre hende, der ved, hvordan printeren virker.
Vi kender ikke her påbuddets præcise indhold. Derfor skal vi heller ikke opfinde det. Det overlader vi til manden bag dig i køen, som allerede har fastslået, at det skyldes EU, ungdommen og hans kones valg af kuffert.
Sikkerhed er naturligvis nødvendig. Ingen ønsker at flyve med et selskab, hvis kontrolprocedure består i, at en mand i refleksvest spørger: »Du har vel ikke noget dumt med, chef?«
Men det er en særlig serviceoplevelse at betale for at blive transporteret gennem luften og først skulle aftjene civil værnepligt på et terminalgulv.
Du er selv køberedskabet
Luftfartens mest geniale opfindelse er ikke jetmotoren. Det er muligheden for at omdanne virksomhedens problemer til kundens mødetid.
Der mangler aldrig tid. Du skulle bare have afleveret mere af din.
Og dér står man så: skoene af, computeren ud, væskerne frem. En voksen skatteborger reduceret til indholdet af en rodekasse, mens højttaleren efterlyser én, der tydeligvis har begået den fejl at tro på sin billet.
Det eneste, der ubesværet kommer gennem kontrollen, er arbejdstiden. Den flyver bare.
