NyhederDagens uundgåelige elendighed og banal regional modgang
KU ramt igen: Hackerne er de eneste, der kan finde rundt i universitetets systemer
Københavns Universitet lukkede mandag aften forskellige systemer efter endnu et cyberangreb. Det første fandt sted blot to dage tidligere. Nogen har altså haft så god en oplevelse med at trænge ind på KU, at de vendte tilbage. Det bør studiemiljøafdelingen undersøge.
To angreb på tre dage. På et universitet kaldes den slags ikke en katastrofe, men en tendens, som kræver yderligere forskning. Gerne ekstern finansiering. Fra nogen, der stadig kan åbne deres netbank.
Adgang for uvedkommende. Ansatte bedes vente
Man må næsten beundre hackerne. En almindelig medarbejder skal gennem totrinsgodkendelse, tre portaler og en mindre personlig opløsning for at bestille en kontorstol. De her mennesker kommer direkte ind. Måske kunne man ansætte dem i administrationen. De har tydeligvis gennemførelseskraft og meget begrænset respekt for arbejdstiden.
Det vides ikke ud fra de foreliggende oplysninger, hvem der står bag, eller hvad de vil. Lad os derfor undlade at råbe Rusland, bare fordi en computer opfører sig ad helvede til. Nogle gange er det også en udbudsproces.
Universitetets konkrete modsvar er at lukke systemer. Fornuftigt. Den sikreste digitale arbejdsplads er jo den, ingen kan arbejde på. Endelig mødes it-sikkerhed og offentlig effektivisering i et fælles resultat.
Et beredskab med akademisk tyngde
Nu melder det virkelig ubehagelige spørgsmål sig: Hvad gør man mellem angreb nummer ét og angreb nummer to?
Mit bud er et møde.
Ikke et lille, handlekraftigt møde. Et ordentligt møde med deltagere, der indleder med at sige, at de er nødt til at gå om tyve minutter. Derefter en drøftelse af, hvem der ejer problemet. Ingen melder sig. Så er ejerskabet forankret.
Det er naturligvis satire. Vi ved ikke, om KU nåede at holde et møde.
Der var kun to dage.
