NyhederDagens uundgåelige elendighed og banal regional modgang
Landsretten ødelægger god terrorstemning med fem frifindelser
Østre Landsret har fredag stadfæstet frifindelserne i fem ankede sager om terrorbilligelse. Blandt de frifundne er Nadine fra Fyn, hvis kommentar på Facebook altså heller ikke i landsretten kunne bære en dom.
Det er jo pissebesværligt. Her har man både terror, Facebook og Fyn i samme historie, og så kommer nogle mennesker med juridisk embedseksamen og forlanger, at forbrydelsen også skal være der.
Kan vi få en anden dommer?
Byretterne havde allerede frifundet de tiltalte. Men en frifindelse kan åbenbart være så svær at forstå, at den skal læses højt af en dyrere bygning.
Nu har landsretten så gentaget resultatet. Fem gange. Det er ikke længere en juridisk afgørelse; det er specialundervisning.
Man må håbe, nogen har lamineret konklusionerne, så de kan tåle at blive læst med vrede fingre.
Det principielle problem er naturligvis, at Facebook og strafferetten opererer med forskellige beviskrav. På Facebook er »jeg bliver simpelthen så rasende« et fuldt anklageskrift. I retten mangler der åbenbart stadig nogle bilag.
Følelser uden fængselsret
Og nej, frifindelserne betyder ikke, at landsretten synes, terror er hyggeligt. Ligesom en parkeringsvagt, der annullerer en bøde, ikke dermed har meldt sig ind i Islamisk Stat.
Den sondring bliver vanskelig at få gennem debatmaskinen, hvor enhver juridisk nuance straks skal undersøges for, om den har skæg under tøjet.
Man behøver hverken holde af Nadines kommentar eller kende hendes øvrige Facebookproduktion for at acceptere dommen. Retten uddeler ikke hjerter. Den afgør, om folk skal straffes. Det er en ret væsentlig forskel, selv om begge dele foregår siddende.
Nadine og de øvrige er frifundet. Både før og nu.
Hvis man stadig savner en strafbar handling, må man finde en. Man kan ikke bare anke, indtil der opstår én.
