SportVoksne mænd i syntetisk undertøj, der sparker til oppustet læder
Messi siger farvel, Ronaldo viser følelser: Nu mangler vi bare, at FIFA betaler skat
Lionel Messi savner allerede den blå-hvide landsholdstrøje, dagen efter sin sidste kamp for Argentina. Ét døgn. Manden har været pensioneret kortere tid, end en almindelig dansker venter på at få sin opsigelse bekræftet af et fitnesscenter.
Og nu hylder Ronaldo ham. Rivalen. Konkurrenten. Et menneske, der normalt betragter andre fodboldspillere som uheldige forhindringer mellem sig selv og et kamera.
Det er faktisk smukt. Også selv om en hyldest fra Ronaldo altid har en lille bismag af, at solen har udsendt en pressemeddelelse om, hvor flot månen klarede sig.
En trøje med forsørgerpligt
Man skal ikke underkende Messis savn. Den argentinske landsholdstrøje er ikke bare arbejdstøj. Den er national identitet, kollektiv terapi og det nærmeste, et land kan komme på at have en velfungerende offentlig institution med korte ærmer.
Når Messi trak den over hovedet, kunne millioner af mennesker i halvanden time glemme, at de også havde en økonomi.
Nu skal de til at forholde sig til den igen. Det er fandeme dårlig timing at gå på pension, når man er et helt lands distraktion.
Sportsverdenen vil naturligvis kalde afskeden »enden på en æra«. Det betyder, at der skal produceres otte dokumentarer, hvor voksne mænd sidder i mørke og fortæller, at de allerede dengang kunne mærke noget særligt ved en dreng, der var helt usædvanligt god til fodbold.
Den sidste sidste kamp
Ronaldo får samtidig mulighed for at udvise storsind. Det klæder ham. Der findes trods alt ikke nogen sikrere anledning til at anerkende en rival, end når rivalen er på vej ud af døren.
Tilbage står Messi med savnet. Vi andre kan foreslå en hobby, men det er vanskeligt at forestille sig manden finde samme nationale forløsning i at få en surdej til at hæve.
Og skulle han fortryde, skal ingen være smålige.
En sidste landskamp er en stor begivenhed.
To er en forretningsmodel.
