UdlandUciviliserede tilstande syd for Ejderen
Netanyahu søger samlingsregering: Hele nationen inviteret, bortset fra dem, der også bor der
Med 70 procent af stemmerne optalt står de arabiske partier til at fordoble deres mandater. Det er jo en ganske voldsom provokation: Først stiller de op, så stemmer deres vælgere, og nu forventer de gudhjælpemig, at det skal have konsekvenser.
Man savner almindelig pli.
Netanyahu ser foreløbig ud til at have mistet sit flertal og forsøger derfor at samle opbakning til en national samlingsregering. Israels palæstinensiske mindretal bliver ikke inviteret. De må nøjes med den lille demokratiske velkomstpakke: en stemmeseddel og besked om at lade de voksne tale færdigt.
Et flertal er en sindstilstand
Det smukke ved en samlingsregering er, at man kan kalde sin egen politiske overlevelse for nationalt ansvar. Hvis Netanyahu vil fortsætte, er det stabilitet. Hvis vælgerne ønsker noget andet, er det en krise.
Sådan kommer man langt i politik. Og i dårligt drevne ejerforeninger.
Hans modstandere får samtidig mere end svært ved at danne regering. De er enige om, hvem der skal ud, men ikke om, hvem der skal ind. Det er mindre et regeringsalternativ end en fælles skilsmisseadvokat.
Imens har fredsfløjen haft et fremgangsrigt valg. Det burde være en historie. Men fred har det journalistiske problem, at den sjældent ankommer i en pansret bil og råber noget, man kan bruge som rubrik.
De resterende stemmer bedes opføre sig ordentligt
En af analyserne peger ligefrem på omvalg og krig som mulige følger. Ikke som afgjorte udfald; stemmerne tælles stadig. Men det er alligevel en imponerende menu efter en demokratisk fest: Vil De have endnu en tur i stemmeboksen, eller skal vi ødelægge noget?
Frygten ser ud til igen at stå stærkt. Den behøver hverken levere boliger, velfærd eller en nogenlunde sammenhængende fremtid. Den skal bare pege ud ad vinduet, mens nogen stikker regeringsmagten i inderlommen.
Optællingen fortsætter. Der mangler stadig 30 procent af stemmerne og en voksen i lokalet.
