ClickbaitUblufærdigt fiskeri efter laveste fællesnævner
Par får 12 børn i korrekt rækkefølge: Endelig nogen, der tager kønskvoter alvorligt
Bradley og Cindy Pierce har fået 12 biologiske børn på skift: pige, dreng, pige, dreng og så videre. Det har udløst en rekord. Ikke for at have 12 børn, men for at have dem i en rækkefølge, som selv et kommunalt ligestillingsudvalg kan forstå.
Det er jo vidunderligt. Mens resten af Vesten ikke engang kan producere en lillebror uden først at få godkendt en tilbygning og bearbejdet fars forhold til præstationssamfundet, har familien Pierce simpelthen født et skakbræt.
Livmoderen leverer på måltallene
Seks piger. Seks drenge. Ingen slinger i valsen. En dansk bestyrelse ville have brugt fire konsulenthuse og et årti på at opnå den fordeling og stadig være endt med ni mænd ved navn Henrik.
Her er det klaret uden hverken handleplan, diversitetsambassadør eller en temadag, hvor en tidligere jægersoldat forklarer, at forskellighed er en styrke, så længe alle gør præcis, hvad han siger.
Man må især beundre spændingen op til barn nummer 12. Ikke bare: Er barnet rask? Men også: Kommer du til at ødelægge mors og fars statistik, din lille individualist?
Det er naturligvis ikke barnets ansvar. Det er bare svært at forklare et menneske, at det var ubetinget elsket, men at endnu en pige havde været administrativt noget lort.
Børn skal helst kunne noget
Historien rammer lige ned i tidens krav om, at familielivet skal levere mere end almindelig kærlighed. Dit barn kan ikke bare være sødt. Det skal være højtbegavet, klimabevidst eller som minimum nummer seks i en biologisk lynlås.
Og medierne elsker det. Tolv børn er en socialpolitisk debat. Tolv børn i mønster er underholdning. Havde de stået efter højde, kunne familien muligvis være blevet en seværdighed.
Herhjemme bør politikerne studere modellen. De vil have flere fødsler, ligestilling og dokumenterbare resultater. Cindy Pierce har leveret alle tre.
Hun skal selvfølgelig stadig selv finde en vuggestueplads.
