NyhederDagens uundgåelige elendighed og banal regional modgang
Politi prioriterede menneskeliv: Bilister måtte kortvarigt være alene med sig selv
Politiet lukkede kortvarigt en motorvej tæt ved Københavns Lufthavn, fordi en person var til fare for sig selv. Personen skulle hjælpes. Derfor måtte bilerne vente.
Allerede her mærker man jo velfærdsstatens klamme hånd: Man har købt en bil med 340 hestekræfter, og så kommer ordensmagten og insisterer på, at et menneske uden overskud også skal være her.
Katastrofen på førersædet
Forestil Dem belastningen. Man sidder dér med sædevarme i tre niveauer og bliver tvunget til at konstatere, at verden indeholder andre mennesker end én selv og den idiot, der kører foran.
Og tæt ved en lufthavn! Et sted, hvor danskerne tager hen for at komme væk fra et stressende samfund, som de mener bør skydes, hvis det forsinker dem på vej derud.
Der er trods alt forskel på kriser. Nogle mennesker kan ikke holde livet ud. Andre har allerede betalt for loungeadgang.
Det sidste har man kvittering på.
Kan omsorg ikke lægges om natten?
Politiet gjorde sådan set det eneste anstændige: standsede trafikken og forsøgte at beskytte et menneske. Helt uden først at få udarbejdet en businesscase. Det er den slags administrativ cowboyadfærd, der gør Finansministeriet utrygt.
For hvad koster et menneskeliv egentlig, hvis man medregner tabt fremdrift i en firmabil? Og kunne vedkommende ikke have haft det dårligt et sted med bedre tilkørselsforhold?
Vi mangler tydeligvis en national strategi for sammenbrud. Noget med tidsbestilling og MitID. »Du er nu nummer 47 i køen til at miste fodfæstet. Husk at have dine pårørende klar.«
Motorvejen var kun lukket kortvarigt. Det er værd at hæfte sig ved, inden nogen bestiller en kommission, der skal undersøge, om hensynet til mennesker har taget overhånd.
Vi ved ikke mere om personen, og vi behøver ikke vide mere for at forstå, hvorfor politiet greb ind.
De behøver heller ikke klappe af politiet for at passe på et menneske. De kan begynde med at lade være med at dytte.
