SportVoksne mænd i syntetisk undertøj, der sparker til oppustet læder
Portugal har en landstræner. Ronaldo har en vicevært.
Cristiano Ronaldo forlod i sidste uge landsholdslejren kort før Portugals Nations League-kamp mod Danmark. Nu åbner landstræneren døren for ham trods balladen. Det er også vigtigt at få luftet ud, når én mands selvopfattelse har optaget samtlige værelser.
Vi kender ikke her den nærmere årsag til afrejsen. Måske var der noget vigtigt. Det ændrer ikke ved, at fodboldens store disciplinære maskine igen ligner en brødrister, nogen har glemt at sætte i stikkontakten.
Konsekvens med fri retur
Et landshold bygger på fællesskab, respekt og den slags ord, man trykker på væggen i træningscentre, så reserverne har noget at læse.
For stjernerne findes der en særskilt personalehåndbog. Den er meget kort. Der står: »Vi finder ud af noget.«
Og selvfølgelig gør man det. Ronaldo er ikke bare en spiller. Han er en global virksomhed med lår. Man giver ikke en global virksomhed en skideballe. Man indkalder til dialog og håber, arbejdspladserne bliver i kommunen.
Landstrænerens dilemma er reelt nok: Håndhæver man principperne, risikerer man at miste mål. Beholder man målscoreren, risikerer man at miste principperne. Heldigvis tæller principper stadig nul i Nations League.
De voksne må vente
Det smukke er, at børn stadig får at vide, at fodbold lærer dem at indgå i et fællesskab. Mød til tiden. Lyt til træneren. Ingen er større end holdet.
Så tænder far fjernsynet, og dér kommer undtagelsesbestemmelsen løbende med sixpack.
Det er ikke nødvendigvis forkert at tage Ronaldo tilbage. Det er bare rørende, at elitesport fortsat sælger sig selv som karakterdannelse, når den i praksis er en meget dyr øvelse i at vurdere, hvor meget pis man vil finde sig i fra en mand, der kan sparke præcist.
Døren er altså åben. De øvrige spillere bedes benytte personaleindgangen.
