SportVoksne mænd i syntetisk undertøj, der sparker til oppustet læder
Tauson servede fremragende – desværre insisterede modstanderen på at spille tennis
Clara Tauson er tilbage efter en måneds pause, og det er dansk sportsjournalistik også: Hun tabte i tre sæt i Beijing, men servede godt. Så mangler vi bare at få ændret reglerne, og så er den sådan set hjemme.
På den anden side af nettet stod en stærk usbeker. Ikke bare en modstander, forstås. En stærk usbeker. Når en dansker taber, skal modstanderen straks udstyres med en styrkeattest, så læseren ikke får den ubehagelige tanke, at udlændinge bare kan være bedre til noget.
Et nederlag med gode delresultater
Tauson gjorde comeback efter en måned væk fra kampene. Det er en oplysning. At nederlaget derfor var en slags sejr med forkert slutning, er en service, vi som nation selv leverer.
Og hun servede altså godt. Det skal hun have. Ligesom man skal rose et nødlidende hospital for en velfungerende svingdør. Der er noget, der kører, og det er vigtigt ikke kun at fokusere på ligene.
Tre sæt blev det til. Dermed fik danskerne også noget for pengene: både håb, skuffelse og tid til at forklare sofabordet, hvad hun burde have gjort. Danmark har omkring seks millioner indbyggere og på kampdage lidt flere landstrænere.
Den uhøflige afslutning
Usbekerens bidrag var at vinde. En snæversynet tilgang til international sport, hvor hun fuldstændig overså, at dette var Claras comeback og derfor dramaturgisk burde have handlet om Clara.
Men sådan er verden blevet. Man rejser helt til Kina for at genfinde kampformen, og så står der et fremmed menneske og passer sit arbejde. Helt uden respekt for den danske fortælling.
Nu kan Tauson tage de positive ting med videre. Det siger vi altid om nederlag, som om de var en hotelmorgenmad, hvor man lige kan liste en bolle ned i tasken.
Serven fungerede. Comebacket er overstået. Næste gang bliver opgaven at få modstanderen til at anerkende begge dele, inden hun ødelægger stemningen med et resultat.
