UdlandUciviliserede tilstande syd for Ejderen
Tennessee var klar til at slå hul i glasloftet. Med en henrettelse

En domstol har sat henrettelsen af Christa Pike på pause. Hun ville ellers være blevet den første kvinde i 200 år, som Tennessee henrettede. To århundreders mandedominans, og netop som en kvinde endelig får adgang til den yderste konsekvens, kommer der en dommer og ødelægger arrangementet.
Det er fandeme typisk. Kvinder skal altid vente.
Ligestilling helt ind i døden
Man skal passe på med at kalde Tennessee gammeldags. Her er man faktisk parat til at lade en kvinde indtage en historisk position, så længe hun ikke skal bruge den bagefter.
Det er en form for ligestilling, der passer glimrende til et samfund, hvor fremskridt helst ikke må medføre barselsudgifter.
Pike er dødsdømt, og udsættelsen er ikke en frifindelse. Det er vigtigt at holde fast i, også for dem, der allerede har fået kaffen galt i halsen over, at staten ikke bare kan få lov at slå folk ihjel uden alt det juridiske flueknepperi.
Vi har jo regler. Ellers kunne enhver idiot gøre det, og så forsvinder hele værdigheden ved, at det er det offentlige.
Døden har fået et sagsnummer
Henrettelsen er altså sat på pause. Ikke afskaffet. Pause. Det lille, venlige ord, man ellers bruger, når man skal tisse under en krimi.
Her er det bare hovedpersonen, der får lov at trække vejret lidt længere.
Der er noget næsten rørende ved forestillingen om den ordentlige henrettelse: Menneskelivets ukrænkelighed ophører naturligvis, men først når papirerne ligger rigtigt. Man er vel en retsstat og ikke en eller anden primitiv bande med dårlig journalisering.
Og de 200 år? Dem må jubilæumsudvalget så foreløbig stikke skråt op. Der bliver ingen historisk kvindehенrettelse på det planlagte tidspunkt.
Til gengæld har Tennessee nu mulighed for at øve sig på en langt mere radikal tanke:
At lade være. Ikke af hensyn til kalenderen. Af princip.
