UdlandUciviliserede tilstande syd for Ejderen
Trump må igen sende migranter til fremmede lande: Geografi er nu noget, der rammer de fattige

USA’s højesteret har givet Trump-regeringen mulighed for at genoptage deportationer til lande, migranterne ikke kommer fra. Dermed får udtrykket »rejs hjem« en tiltrængt modernisering: »Rejs et sted hen, hvor vi ikke kan se dig.«
Det er en væsentlig forskel. Før skulle man i det mindste finde ud af, hvor et menneske hørte til. Nu kan man nøjes med at konstatere, hvor det ikke skal være. En administrativ lettelse på niveau med at løse en vandskade ved at sælge naboens hus.
Retur til ukendt afsender
Tredjelandsdeportation. Smag på ordet. Det lyder som noget, en fuldmægtig har fundet på for at kunne spise sin frokost bagefter.
Man sender altså mennesker til lande, de ikke stammer fra. Ikke en fejllevering. En politik. Hvis et fragtfirma gjorde det samme med en espressomaskine, ville en amerikansk forbruger stå på tv med tårer i øjnene og kræve Kongressen indkaldt.
Men her er der heldigvis kun tale om mennesker, så garantien er mere begrænset.
Trump har på den måde fundet en usædvanlig anvendelse for globaliseringen: Varer skal helst blive hjemme, mens uønskede mennesker kan sendes rundt på verdensmarkedet. Fri bevægelighed, bare uden friheden.
Det står ikke på kasketten
Højesterets afgørelse giver regeringen mulighed for at genoptage ordningen. Det er den dokumenterede nyhed. Resten af den moralske hovedrengøring må amerikanerne selv klare, eventuelt med flag og en meget høj højtidelighed.
For det geniale ved at gøre brutalitet administrativ er, at ingen behøver se brutal ud. Man skal bare have en mappe. En mand, der råber »forsvind«, virker utilregnelig. En mand, der siger »vi har identificeret en alternativ modtagerdestination«, kan blive departementschef.
Og naturligvis vil nogen spørge, om de pågældende mennesker har familie, sprog eller nogen som helst tilknytning til landet, de bliver sendt til.
Det er præcis den slags uvedkommende detaljer, der gør offentlig administration så dyr.
Tilbage står et USA, der lover at beskytte sine grænser ved at gøre alle andres til en bagindgang for sine problemer.
Frihedsgudinden kan beholde faklen. Den er praktisk, når man skal dirigere folk hen til den forkerte bus.
