Spring til indhold
← Til forsiden

ClickbaitUblufærdigt fiskeri efter laveste fællesnævner

Verdens letteste mennesker vejede omkring ni kilo – resten var publikums dårlige smag

Grafisk Morgengalde-plakat til “Verdens letteste mennesker vejede omkring ni kilo – resten var publikums dårlige smag” med en kort, selvstændig plakatlinje.
Original redaktionsgrafik · Morgengalde

Så er der mennesker på vægten igen. Ikke fordi de skal behandles, men fordi vi andre skal underholdes, mens vi spiser noget direkte fra bakken.

En gennemgang af historiens letteste mennesker fortæller om liv levet i kroppe på omkring ni kilo. Ni kilo. Det er mindre end den håndbagage, en nordsjællandsk kvinde behøver for at være »helt nede på jorden« i Nice.

Et helt menneske. Besværligt, jo.

Blandt de historiske rekordholdere er mexicanske Lucia Zárate, der blev berømt for sin ekstremt lave vægt og optrådte som publikumsattraktion. Hun havde et liv, men publikum havde billetter. Og så ved vi jo godt, hvis behov der kommer først.

Dengang rejste man ud for at glo på mennesker med usædvanlige kroppe. Det var primitivt og uværdigt. I dag får vi dem leveret mellem en airfryer og »Du vil ikke tro, hvad denne mor fandt i sin navle«. Civilisationen har sejret. Vi behøver ikke engang tage bukser på.

Historierne vil gerne vise menneskene bag rekorderne. Udmærket ambition. Men først skal vi lige have tallet. Hvad vejede hun? Hvor høj var hun? Kunne hun være i noget, vi har hjemme i køkkenet? Hold nu kæft, hvor er vi interesserede i hendes personlighed.

Empati med målebånd

Rekordkulturen er fantastisk effektiv. Et menneskes fulde tilværelse presses ned i én oplysning, som onkel Flemming kan råbe hen over kartoflerne. Sorg, arbejde, relationer: ud. Ni kilo: ind. Nu er det folkeoplysning.

Og selvfølgelig skal fortællingen være inspirerende. Små mennesker, store liv! Vi kan åbenbart ikke acceptere en usædvanlig krop, medmindre ejeren samtidig leverer et kursus i taknemmelighed til raske mennesker med hæve-sænkebord.

Det interessante ved Lucia Zárate er ikke kun, hvor lidt hun vejede. Det er også, hvor meget andre kunne få ud af det.

Dengang stod der en mand ved indgangen og tog imod penge.

Nu står der »Accepter alle cookies«.

Alt, du lige har læst er løgn, resten er sandt og det hele er pisseligemeget.

Artiklerne er skabt ud fra røverhistorier og gamle myter.

Læs det faktuelle grundlag hos de smædesmørende, mikrofonholdende, statsstøttede medier.

Privatliv og annoncer