ClickbaitUblufærdigt fiskeri efter laveste fællesnævner
Verdensrekord: Ni børn klar til skole – forældrene har allerede taget livets længste gruppearbejde
Halima Cissé og Abdelkader Arbys ni børn er fyldt fem og skal snart begynde i skole. Verdensrekord-nonlingerne har dermed nået den alder, hvor samfundet betragter dem som undervisningsparate, og deres forældre formentlig betragter stilhed som noget, man får under fuld narkose.
Ni børn på én gang. Herhjemme kan et par med ét barn udgive en bog om, hvordan de mistede sig selv mellem aflevering og måltidskasse. Den hedder noget med At finde hjem og koster 299 kroner. Hold nu kæft, Malene. Du har pakket en agurk.
Et mirakel skal også have hjemmesko
Familien har verdensrekorden. Men nu kommer den virkelige disciplin: At få ni femårige til at forstå, at en sko ikke er væk, bare fordi den sidder på foden.
Skolestart bliver et nyt kapitel for børnene. For forældrene bliver det forhåbentlig også et tidsrum, hvor ingen står og slikker på noget elektrisk.
Det er rørende. Det er livsbekræftende. Det er ni madpakker, hvis skolen kræver den slags. På det tidspunkt er man ikke længere omsorgsperson. Man driver kantine uden overenskomst.
Danmark ville nedsætte en arbejdsgruppe
Hvis familien boede her, ville en borgmester straks stille op til fotografering med børnene og kalde dem »fremtidens ressourcer«, inden kommunen forklarede, at der desværre ikke var ressourcer til fremtiden.
Undervisningen skulle naturligvis differentieres. Hvert barn er unikt. Det ville stå i strategien, som alle ni fik udleveret i samme version.
Og så Aula. Ni børn i Aula. Det er ikke en kommunikationsplatform længere, det er et angreb på civilbefolkningen. Bare beskeden »Hvem tager frugt med?« ville kunne udløse en mindre forfatningskrise hjemme ved køkkenbordet.
Men først og fremmest: Tillykke til de ni femårige, der nu skal lære at læse, regne og vente på tur.
Deres forældre har allerede lært at tælle til ni.
Også når de sover.
