ErhvervGrådighed, regnearksfetichisme og kapitalens seneste luner
Wall Street opdager, at rygter også kan køre på kunstig intelligens
Satire over et ubekræftet oplæg. Påstandene om spionage og kursfald er ikke verificeret her.
Hvis Nvidia falder fem procent på mistanke om kinesisk spionage, har finansmarkedet endelig fundet en anvendelse for kunstig intelligens: at reagere hurtigere, end nogen kan nå at undersøge noget.
Det er effektivisering. Før skulle en børsmægler læse en avis, misforstå den og ringe til en mand i London. Nu kan hele idiotien afvikles automatisk, mens han får rettet sin hårgrænse i frokostpausen.
Mistanke er det nye kvartalsregnskab
I oplægget skal Nvidia granske sagen. Det er virksomhedssprog for at stille en meget dyr advokat mellem offentligheden og et svar.
Der findes næppe et problem, som ikke kan gøres mere betryggende ved at lade en mand til 8.000 kroner i timen sige, at man tager det alvorligt. Det gør man også med skimmelsvamp i kommunale børnehaver, bare uden advokaten og alvoren.
Men vi ved altså ikke, om der er foregået spionage. Det er en væsentlig detalje, som desværre først kan behandles, når alle har solgt.
Sikkerhed begynder med PowerPoint
Kina er i denne slags historier både verdens farligste modstander og et marked, erhvervslivet meget nødig vil gå glip af. En besynderlig fjende, som helst skal købe lidt mere inden invasionen.
Løsningen bliver naturligvis et obligatorisk kursus i cybersikkerhed. Alle medarbejdere skal lære ikke at klikke på mistænkelige links. Ledelsen får kurset opsummeret af en assistent, fordi den er til netværksmiddag med nogen, ingen har undersøgt.
Imens vil investorerne kræve gennemsigtighed. Ikke nødvendigvis sandheden, bevares. Bare en tilstrækkelig præcis tidsplan for, hvornår de andre får den.
Og når støvet har lagt sig, står den lille pensionsopsparer tilbage med den sædvanlige trøst: Pengene er ikke forsvundet.
De er blevet professionelt håndteret.
