KulturStatsstøttet navlepilleri og talentløs installationskunst
Chris Brown og retsstatens løftede lillefinger
Satire over den oplyste nyhedspræmis, som ikke er verificeret her.
Chris Brown har ifølge oplægget fået en betinget fængselsdom for et angreb med en tequilaflaske. Dommeren kalder det »alvorlig, offentlig vold«. Det er betryggende, at retten har fundet de store ord frem, når nu de store nøgler bliver hængende.
En betinget dom betyder ikke, at handlingen er acceptabel. Den betyder, at den er uacceptabel på en måde, man foreløbig godt kan gå hjem fra.
En flaske med gennemslagskraft
Tequila er ellers et produkt, der markedsføres med solnedgange, frihed og mennesker i hørbukser, som aldrig har modtaget en rykker. Her får livsstilsindustrien udvidet anvendelsesområdet. Fra »nyd ansvarligt« til »forsøg venligst at bevare emballagen i vandret afstand fra andre menneskers kranium«.
Det er fandeme også besværligt at være forbruger i dag. Først skulle man læse sukkerindholdet. Nu skal man åbenbart kontrollere, om superstjernen ved nabobordet har forstået forskellen på servering og beskydning.
Brown betegnes som en amerikansk superstjerne. En væsentlig oplysning. Ellers kunne læseren jo fejlagtigt tro, at historien handlede om vold frem for et karriereforløb med nogle beklagelige kontaktflader.
Husk manden bag brandet
Nu begynder den vanskelige øvelse: at skille kunstneren fra værket, værket fra volden og volden fra de indtægter, som gør det så frygtelig vigtigt at få skilt tingene ad.
Man må selvfølgelig tro på rehabilitering. Et retssamfund skal være andet end hævn, og en betinget dom er også en straf. Men det ville være rart, hvis den offentlige omsorg bare en enkelt gang begyndte hos den, flasken ramte, frem for hos den, hvis omdømme fik glasskår i sig.
Indtil da må nattelivet tage sine forholdsregler. Plastikkrus. Ikke fordi gæsterne er børn.
Fordi nogle af dem er voksne mænd med et brand.
