KulturStatsstøttet navlepilleri og talentløs installationskunst
DR opdagede reklame i naturen: Den havde sneget sig ind forklædt som et menneske
En influencerduo har lavet reklame under en DR-produktion uden samtykke. Reklamevideoen er nu trukket tilbage, og DR kalder forløbet »helt uacceptabelt«.
Det er den alvorligste formulering, man kan bruge i DR, før nogen skal deltage i en workshop med frugt.
Sagen blotlægger et fundamentalt kultursammenstød. DR troede, man havde inviteret medvirkende. Man havde inviteret erhvervsejendomme med tænder.
Mennesket bag rabatkoden
Det er selvfølgelig nemt at kræve, at influencere skal spørge om lov. Men vi må også forstå deres livsvilkår. Hvis et kamera er tændt, uden at nogen sælger noget, opleves det som iltmangel.
Forestil Dem at stå midt i en professionel produktion med lys, lyd og mennesker, der får løn for rent faktisk at kunne noget. Og så skulle man bare lade al den produktionsværdi gå til befolkningen? Gratis? Hvad fanden er vi, et samfund?
Nej. Der skal høstes. Public service er åbenbart bare en lidt gammeldags betegnelse for gratis location.
Det smukke ved influencerøkonomien er, at den har afskaffet den besværlige skelnen mellem arbejde og privatliv. Nu mangler den kun at afskaffe skelnen mellem egne og andres ting.
Videoen er væk. Branchen består.
DR har dog også grund til selvransagelse. Når man inviterer folk, hvis forretning er at omsætte opmærksomhed til reklame, bør overraskelsen over reklamen være nogenlunde på niveau med at finde remoulade i en fiskefilet.
Det gør ikke handlingen i orden. Det gør casting til noget, man med fordel kunne tænke over, inden man monterer mikrofonen.
Reklamevideoen er trukket tilbage. Dermed er den digitale bodsøvelse gennemført: Først gør man noget. Så fjerner man dokumentationen for det. Og pludselig ligner det ansvarlighed.
Tilbage står spørgsmålet om samtykke. Et vanskeligt begreb, fordi det indebærer, at andre mennesker kan svare nej.
DR bør derfor fremover supplere udgangsskiltene med en enkel sikkerhedsinstruks:
Dette program indeholder andre menneskers penge. De er ikke en goodiebag.
