LivsstilRåd til folk, der behøver en avis for at trække vejret rigtigt
Vibeke Manniche fandt en kur mod coronatest: Papir
Landsretten har idømt Vibeke Manniche en betinget dom, efter at hun udstedte cirka 20 erklæringer om fritagelse for coronatest. Dermed har sagen fået den mest danske afslutning overhovedet: Et menneske har lavet nogle papirer, og nu har nogle andre mennesker lavet et papir om, at det måtte hun ikke.
Man kunne næsten savne pandemien. Dengang kunne selv en vatpind få folk til at tale om Nürnberg.
Næsen var sidste skanse
Hvor vi andre stod i kø i en sportshal og fik undersøgt kraniets byggematerialer gennem næsen, fandtes der altså en administrativ udgang. Ikke gennem døren. Gennem en erklæring.
Det er på sin vis smukt. I Danmark kan selv et oprør mod systemet ikke gennemføres uden dokumentation. Ned med bureaukratiet, men husk lægens underskrift. Frihed eller døden, gerne som PDF.
Cirka 20 erklæringer blev det til. Det er ikke ligefrem stormen på Vinterpaladset. Det er en mellemstor grundejerforening, der ikke vil podes.
Og netop dér ligger tidens storhed: Man behøver ikke længere befri et land for at føle sig som modstandsmand. Man kan nøjes med at holde næseborene private.
Retsstaten tager ikke imod fraværssedler
En betinget dom er i sig selv et pragteksemplar af dansk myndighedssprog. Skyldig, men gå bare hjem. Det er strafferettens udgave af at blive sendt uden for døren med lov til at blive siddende.
Det gør ikke dommen til ingenting. Tværtimod. Landsretten har nu sat en juridisk grænse for erklæringerne. Den slags er frygteligt ubekvemt for enhver fortælling, hvor et stykke papir skal være stærkere end virkeligheden.
Hele pandemien blev i øvrigt en national eksamen i kildekritik, som mange løste ved at finde en kilde, der ikke kritiserede dem. Resten af os tog testen og ventede på svaret, som om sundhed var en pakke fra PostNord.
Manniche udstedte erklæringerne. Landsretten udstedte dommen.
Så vandt papiret alligevel. Bare det forkerte.
